Grøn Salon
Salon Identity Hair har i 2021/22 kvalificeret sig til at blive certificeret som Grøn Salon, hvilket bla. betyder at vi løbende skal dokumentere, at vi arbejder uden anvendelse af skadelig kemi og således passer på vore kunder og ansatte, samtidig med at vi gør alt for at mindske salonens miljøbelastning hvad angår energi, affald, forbrug og belastning af naturen.
Grøn Salons mål er, at alle skadelige stoffer i frisørfaget skal udfases. Grøn Salons tekniske team har således udvalgt en række kemikalier, som er ekstremt allergifremkaldende, hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende baseret på videnskabelig evidens.
Disse kemikalier må aldrig forefindes i en Grøn Salon, hverken i produkter til brug eller videresalg og heller ikke i make-up.
Se her Grøn Salons Forbudtstofliste
De obligatoriske krav
For at blive certificeret som Grøn Salon skal salonen leve op til en række krav, der blandt andet går på indholdet af produkterne i salonen:
- Den daglige leder har viden om kemi og sundhed ved produkter. Salonens daglige leder har deltaget Grøn Salon kursus om kemi, arbejdsmiljø og sundhed i frisørfaget.
- Salonens ejer/daglige leder og ansatte har den 4-årige frisør uddannelse. Elever skal være i gang med den 4-årige uddannelse. Udenlandske svendebreve accepteres på lige fod med dansk eller svensk svendebrev.
- Ingen skadelige stoffer fra Grøn Salons Forbudtstofliste. Elever må heller ikke benytte produkter med disse stoffer i salonen. Produkter til videresalg, make-up og farvning af bryn og vipper må ikke indeholde stoffer fra Grøn Salons Forbudtstofliste.
Produkter, som indeholder stoffer på Grøn Salons Forbudtstofliste, skal være udfaset, inden salonen kan blive certificeret Grøn Salon.
- Salonen er særligt opmærksom på allergi og overfølsomhed. Inden en behandling spørges kunden, om han/hun er overfølsom over for bestemte stoffer. Salonen fører kartotek over kunder med allergier. Ved allergiske reaktioner opfordres kunden til at kontakte egen læge.
- Afblegningsmiddel med persulfate må ikke komme i kontakt med hovedbunden
- Der gøres rent med miljømærkede rengøringsmidler
- Hvis der er servering i salonen, skal varerne være økologiske
- Den salonansvarlige skal hvert andet år deltage i Grøn Salons Opdateringskursus
- Den daglige leder/ejer skal instruere personalet i betydningen af Grøn Salon.
- Elektricitet skal indkøbes som grøn el fra en leverandør, der garanterer, at de leverer elektricitet fra vedvarende energikilder.
- Plastikposer må ikke udleveres, hvis der findes alternativer som feks papirsposer
- Affald skal som udgangspunkt sorteres med henblik på genanvendelse i overensstemmelse med lokale myndigheders krav.